Category: Information om EUD

Dette er kategorien til alle indlæg om EUD og ikke andet.

Prøver og eksamen for EUD og EUX

Skolen tilbyder eksamen i vinter- og sommertermin. De studerende går til eksamen i grundfag i henhold til prioriteringsliste (inkl. grundfag valgt som valgfag). Hver uddannelsesretning får tildelt sin egen prioriteringsliste. Skolen meddeler de udtrukne fag på den pågældende prioriteringsliste.

De studerende får ultimo forløbet meddelt, hvilke grundfag de skal til eksamen i.

Eksamener på EUD – samlet overblik GF1 og GF2

1 grundfagseksamen D/C efter grundforløbets 1. del (vintertermin)

(Mulige fag: Dansk D eller engelsk D/C eller samfundsfag D/C)

1 grundfagseksamen efter grundforløbets 2. del (sommer- eller vintertermin)

(Mulige fag: Alle grundfag – både obligatoriske grundfag og grundfag valgt som valgfag)

1 grundforløbsprøve efter grundforløbets 2. del (sommer- eller vintertermin)

Eksamener på EUX – samlet overblik GF1, GF2 og studieår

Efter grundforløbets 1. del (vintertermin):

1 grundfagseksamen i dansk C, engelsk C eller samfundsfag C.

 Efter grundforløbets 2. del (sommertermin):

1 grundfagseksamen i enten IT C, virksomhedsøkonomi C, afsætning C, organisation C eller matematik C

1 grundforløbsprøve i det uddannelsesspecifikke fag.

For elever, som påbegynder EUX Business efter 1. august 2018:

I studieåret (sommertermin):

1 eksamen i erhvervsområdeprojekt

6 eksamener i fag på studieåret (mulige fag: Dansk A, IT B, virksomhedsøkonomi B, afsætning B, international økonomi B, engelsk B, erhvervsret C). I fagene virksomhedsøkonomi B og informatik B indgår der et eksamensprojekt.

Eksamensreglement

For alle eksaminer på EUD/EUX GF1 og GF2 gælder nedenstående eksamensreglement for grundforløbet:

Eksamen på grundforløbet

Skolen tilbyder eksamen i vinter- og sommertermin. Eleverne går til eksamen i grundfag i henhold til prioriteringsliste (inkl. grundfag valgt som valgfag). Hver klasse får tildelt sin egen prioriteringsliste. Skolen meddeler de udtrukne fag på den pågældende prioriteringsliste.

Eleverne får ultimo forløbet meddelt, hvilke grundfag de skal til eksamen i.

Eksamener på EUD – samlet overblik GF1 og GF2

  • 1 grundfagseksamen i dansk D/C eller engelsk D/C eller samfundsfag D/C efter grundforløbets 1. del (vintertermin)
  • 1 grundfagseksamen efter grundforløbets 2. del (vinter- eller sommertermin)

(mulige fag: dansk C, engelsk C, IT C, virksomhedsøkonomi C eller afsætning C)

  • 1 grundforløbsprøve efter grundforløbets 2. del (vinter- eller sommertermin)

Eksamener på EUX – samlet overblik GF1, GF2 og studieår

  • 1 grundfagseksamen efter grundforløbets 1. del (mulige fag: dansk C, engelsk C og samfundsfag C)
  • 1 grundfagseksamen efter grundforløbets 2. del juni (mulige fag: IT C, virksomhedsøkonomi C, afsætning C, organisation C, matematik C)
  • 1 grundforløbsprøve efter grundforløbets 2. del
  • 1 eksamen i erhvervsområdeprojekt i studieåret
  • 6 eksamener i fag på studieåret (mulige fag: Dansk A, informatik B, virksomhedsøkonomi B, afsætning B, international økonomi B, engelsk B og erhvervsjura C). I fagene virksomhedsøkonomi B og informatik B indgår der et eksamensprojekt.

Indstilling til eksamen i grundfag samt grundfag taget som valgfag

Skolen afgør om eleven opfylder betingelserne for at kunne indstilles til eksamen. Afgørende for eksamensindstillingen er:

  • om eleven forventes at kunne opnå et tilstrækkeligt resultat til at kunne nå de i elevens personlige uddannelsesplan angivne mål.
  • om eleven har afleveret evt. obligatoriske eksamensprojekter.
  • om der foreligger et fyldestgørende grundlag at vurdere elevens faglige præstation ud fra, herunder skriftlige afleveringer, tilstedeværelse og aktiv deltagelse i undervisningen.

Fritagelse for fag/prøve – realkompetencevurdering

Eleven kan fritages for at deltage i undervisningen i et fag, eller fritages for at gå til eksamen i et fag, såfremt han/hun allerede har gennemført faget i andre dele af uddannelsessystemet, eller på anden vis har erhvervet reelle og sammenlignelige kompetencer.

For at blive fritaget for undervisning og prøve i et fag, skal eleven kunne dokumentere at vedkommende har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 6/02 i prøvekarakter eller, hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag for vedkommende, opnået mindst 6/02 i overført årskarakter eller standpunktskarakter ved afslutningen af faget. Alternativt kan skolen vælge at fritage eleven fra undervisning/eksamen på baggrund af realkompetencevurdering af den enkelte elev, hvis skolen skønner, at eleven har et tilsvarende niveau erhvervet på anden vis.

Denne realkompetencevurdering fortages enten af uddannelses- og erhvervsvejlederen gennem samtale, eller en egentlig prøve, eller ved, at eleven i den almindelige undervisning viser evner som retfærdiggør, at eleven kan flyttes til et højere niveau/hold, alternativt fritages for undervisning.

Eksaminationsgrundlaget

Eksaminationsgrundlaget beskriver de væsentlige faglige mål som eksaminationen skal bevæge sig indenfor. Eleverne gøres i arbejdet med læringsmål og i progressionen i fagene bekendt med de mål, som skolen vurderer som væsentlige og som vil udgøre eksaminationsgrundlaget. Alle fagets mål indgår således ikke i eksaminationsgrundlaget.

Eksaminationsgrundlaget i grundfag på GF1 og GF2 er de til eksamen stillede caseopgaver og efter bekendtgørelserne dokumentation fra fagene. Eksaminationsgrundlaget på studieåret er beskrevet i bekendtgørelserne for fagene.

Bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier

Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens præstation ved prøven.

Bedømmelsesgrundlaget udgøres af elevens præstation og dokumentation af kompetencer under eksaminationen. Bedømmelsen af elevens kompetencer foretages ud fra væsentlige mål og krav på niveauet, som de er beskrevet i fagbilaget for hvert enkelt grundfag. Bedømmelsesgrundlaget for elever, som skal til den merkantile caseeksamen, er elevens præstation ved den mundtlige afprøvning af elevens viden om fagets mål, der tager udgangspunkt i de caseopgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen og i de efter fagbilagene inkluderede dokumentationsopgaver. Elever der har gennemført undervisningsforløbet og afleveret de krævede opgaver og projekter afhængigt af fag, har adgang til prøven. Institutionen kan give lov til en yderligere prøvegang for en eksaminand, hvis denne har begrundede særlige forhold.

Fag, hvor projekt/synopsis/dokumentationskrav indgår

Ved mundtlig prøve, hvor projekt/synopsis/dokumentationskrav indgår som en del af prøven, skal opgaven afleveres.

Såfremt opgaven ikke afleveres, er eleven ikke studieaktiv og er udelukket fra prøve.

Bestået karakter

Karakteren 02 svarer til bestået.

Eksamensbevis

Efter GF2 detail og handel udstedes et grundforløbsbevis som bevis på, at forløbet er gennemført med adgang til hovedforløb.

Caseeksamen

Grundfagseksamener gennemføres på grundlag af en case om en virksomhed, branche eller lignende.

Prøven består af en obligatorisk caseundervisningsdag af en varighed på 4-6 timer. Der gælder følgende:

  • Der er mødepligt til caseundervisningsdagen.
  • Der skal mødes op i det angivne lokale senest kl. 8.30 på caseundervisningsdagen.
  • Eleven får på caseundervisningsdagen udleveret 5-7 ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case.
  • Man må gerne tale med andre om løsningen af opgaverne.
  • Man må få vejledning af sin underviser om løsningen af opgaverne.
  • Man må bruge alle hjælpemidler til løsning af opgaverne – dog er det ikke tilladt at kontakte den pågældende casevirksomhed direkte – ud over besøg som almindelig kunde i virksomheden.
  • Man skal udarbejde egne, individuelle løsninger på opgaverne.
  • Hvis man har brug for hjælp i forhold til tekniske spørgsmål, som ikke har med løsningen af opgaverne at gøre, kan man henvende sig til skolens IT-afdeling.
  • Man skal ved afslutningen af caseundervisningsdagen aflevere de individuelt udarbejdede opgaver.

Der er mulighed for at arbejde videre med opgaverne i tiden mellem caseundervisningsdagen og den mundtlige eksamination. Her gælder følgende:

  • Man må gerne tilføje, justere og forbedre opgaveløsningerne i tiden frem til den mundtlige eksamination.
  • Man må gerne træne sin mundtlige præstation sammen med andre.

Mundtlig individuel eksamination påbegyndes første hverdag efter caseundervisningsdagen. Her gælder følgende:

  • Eksamination af eleven varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
  • Mødetid er mindst 15 minutter før tidspunktet for den individuelle eksamination.
  • Eleven eksamineres i de caseopgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Man skal derfor til den mundtlige eksamination være forberedt på at kunne blive eksamineret i enhver af de udleverede caseopgaver.
  • Eksamen i matematik C er todelt. Den ene del tager udgangspunkt i elevens projektrapport og den anden del tager udgangspunkt i caseopgaverne.

Hvis du bliver forsinket, skal du straks ringe til skolen (tlf.: 64 71 16 22) og fortælle, hvornår du kan være til stede. Ved fremmødet på skolen skal du straks henvende dig til administrationen, der herefter afgør, om du kan deltage i eksamen.

Du vil normalt blive bortvist fra eksamen øjeblikkeligt, hvis du støjer eller på anden måde er til gene for de øvrige eksaminander. Din præstation kan herefter normalt ikke bedømmes.

Konsekvenser af sygdom

Hvis du bliver syg, skal du straks ringe til skolen (tlf.: 64 71 16 22) og meddele, at du på grund af sygdom er forhindret i at komme. Når du er blevet rask, skal du aflevere en lægeattest til skolens administration. Afleveres lægeattesten ikke, kan du ikke indstilles til sygeeksamen.

I øvrigt gælder der under eksamensperioden de samme krav om hensyntagen og rolig adfærd, som i undervisningsperioden. Overtræder du skolens ordensregler groft, eller retter du dig ikke efter skolens ledelse, lærere eller eksamensleder kan du blive bortvist fra skolen.

Konsekvenser af udeblivelse

Såfremt eleven udebliver fra eksamen, uden at have afmeldt sig i behørig tid og uden at der er tale om lægedokumenteret sygdom, betragtes prøven som værende påbegyndt, og eleven har brugt det ene af sine maksimalt 2 eksamensforsøg. Under særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til eksamen, kan skolen ud fra en individuel vurdering give dispensation, og lade eleven gå til eksamen inden for samme eksamenstermin.

Sprog til eksamen

Eksamen aflægges som udgangspunkt på dansk. Der er dog visse undtagelser:

  • Det kan være en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog.
  • Det kan indgå naturligt i opgavens emne, at der medbringes materialer udformet på fremmedsprog (typisk markedsføringsmaterialer henvendt til turister eller anden fremmedsproget gruppe). I dette tilfælde kan eleven, som en kortvarig del af eksaminationen, blive bedt om at kommunikere om det medbragte materiale på det pågældende fremmedsprog.

Brug af egne og andres arbejder/materialer til eksamen

Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en anden persons arbejde for sit eget, eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven.

Når skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Der gøres opmærksom på, at der dermed kan blive tale om en forlængelse af forløbet.

Bortvisning fra eksamen

En bortvisning fra en eksamen kan medføre, at din præstation normalt ikke kan bedømmes. En bortvisning kan medføre, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, medmindre det ved besvarelsen kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende ikke har brugt en prøvegang.

Skolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Bliver en eksaminand bortvist, eller udebliver en studerende fra eksamen uden lovlig grund, kan vedkommende tidligst indstille sig til eksamen igen til den næstkommende ordinære eksamen.

Fejl og mangler ved prøver

Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolen beslutter, om ombedømmelse og omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Ombedømmelse og omprøve kan i denne forbindelse ikke resultere i en lavere karakter.

Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter.

Klager over eksamen

Klager over forhold ved eksamen meddeles skolen individuelt, skriftligt og begrundet senest 2 uger efter meddelelse af karakteren. Klagen kan tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen.

Klagen forelægges eksaminator og censor straks til udtalelse, der normalt har en frist på 2 uger til at afgive udtalelse. Skolen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. Juli måned indgår ikke i beregningen af fristen.

Bedømmerne skal hver for sig udtale sig skriftligt om de faglige spørgsmål i klagen.

Når udtalelsen er modtaget, forelægges denne for klageren, som har en uge til at kommentere udtalelsen skriftligt.

Herefter afgør skolens leder klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Kun når bedømmerne er enige om det, kan skolens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold.

Den skriftlige afgørelse meddeles straks klageren og bedømmerne, og kan resultere i enten tilbud om ny prøve (omprøve) eller afvisning. Afgørelsen skal være meddelt senest 2 måneder efter, at skolens modtagelse af klagen. Såfremt dette ikke er muligt, underretter skolen klageren om årsag og dato for færdigbehandling af klagen.

Omprøve som følge af en klage, kan resultere i en lavere karakter. Accept af evt. tilbud om omprøve skal ske skriftligt fra klagerens side senest 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, sammen med indlevering af et eventuelt udskrevet bevis.

Omprøven finder herefter sted snarest muligt, hvorefter der udstedes nyt bevis.

Til omprøven udpeges nye bedømmere.

Klager over afgørelser af klager truffet af skolen vedr. eksamen

Klager over retslige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af skolen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Fristen for indgivelse af klage til skolen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Skolen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Eksamen på studieåret, EUX

Prøver og eksaminer offentliggøres af gymnasiet på de af ministeriet fastsatte datoer jævnfør nedenstående oversigt gældende for skoleåret 2019/2020.

EksamensterminDato
SommerFuld offentliggørelse (alle eksaminer) 15. maj

Datoer for de skriftlige prøver skoleåret 2019/2020 fremgår af følgende link https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/kalendere-og-oversigter-for-gymnasiale-uddannelsers-proever-og-eksamen.

I sommerterminen 2020 vil alle skriftlige prøver indgå i Netprøver.dk. I netprøver.dk udleveres opgaven elektronisk, ligesom din opgavebesvarelse afleveres elektronisk. Inden du forlader eksamenslokalet, skal du sikre dig, at den tilsynsførende har set kvitteringen for den afleverede opgave. I tilfælde af nedbrud, sættes nødprocedure i værk.

Sygdom under erhvervsområdeprojekt

I tilfælde af sygdom kan eleven få bevilliget forlænget skriveperiode ud over de normerede 30 timer, såfremt eleven kontakter skolen med en lægeerklæring som dokumentation for sygdom af en sådan karakter, at eleven ikke havde mulighed for at skrive opgaven de pågældende dage. En forlængelse af perioden skal svare til sygeperioden, dog kan forlængelsen maksimalt udgøre 3 dage inkl. lørdag og søndag. Er sygdommen af en sådan karakter, at eleven ikke kan færdiggøre erhvervsområdeprojektet på den normerede tid plus 3 dage, bliver eleven indstillet til et nyt erhvervsområdeprojekt, eventuelt med ny problemformulering.

Vægtning af karakterer

På eksamensbeviset er alle karakterer vægtet. Fagene vægtes på følgende måde:

  • A-niveau fag vægtes 2
  • B-niveau fag vægtes 1,5
  • C-niveau fag vægtes 1
  • Erhvervsområdeprojekt vægtes 2,0

Eksamensreglement for gymnasiale eksamener (skriftlige og mundtlige eksaminer)

For alle eksaminer på EUX studiekompetencegivende år gælder nedenstående eksamensreglement for Det Blå Gymnasium, Vestfyn (DBG):

Eksamensreglement på Det Blå Gymnasium, Vestfyn

DBG afholder fælles orienteringsmøde om prøver og eksamen inden eksamensperioden begynder. Er du forhindret i at deltage, skal du selv orientere dig i reglerne via DBGs hjemmeside.

Mundtlige prøver

Du skal møde senest 15 minutter før prøvens start. Prøven er begyndt ved prøver med forberedelsestid, når du har trukket dit eksamensspørgsmål. Prøven er gået i gang ved prøver uden forberedelsestid, når eksaminationstiden er gået i gang. Du har selv ansvaret for at tjekke prøvedato og -tidspunkt.

Du skal selv medbringe de tilladte hjælpemidler samt skriveredskaber. Du må ikke medbringe andre enheder, som kan etablere forbindelse til internettet.  Mobiltelefoner skal anbringes i mobilholderen i lokalet og som minimum sættes på flyfunktion. Med mindre andet fremgår af læreplanen for faget, må du anvende din computer til notater i forberedelseslokalet og medbringe den i eksamenslokalet.

Lærer og censor skal være til stede under hele eksaminationen, og umiddelbart efter eksaminationens afslutning får du din karakter.

Skriftlige prøver

Alle skriftlige prøver starter kl. 9.00, og du skal møde op senest 15 minutter før.

Mobiltelefoner skal anbringes i mobilholderen i lokalet og som minimum sættes på flyfunktion.

Du skal huske at medbringe NemID og/eller dit Uni-login.

Prøven begynder, når udlevering af opgavesættet i papir har fundet sted, eller når opgavesættet frigives i netprøver.dk. Du bør kontrollere, at du har fået det korrekte opgavesæt, dvs. at opgavesættet stemmer med hensyn til fag, niveau og dato. Besvarelser på papir skal være påført dit navn, klasse/hold og fag.

Herefter må du kun henvende dig til eksamensvagten. Henvendelsen sker ved håndsoprækning. Du må kun forlade lokalet i forbindelse med toiletbesøg, hvor du skal ledsages af en eksamensvagt. Hvis du forlader lokalet uden tilladelse og uden ledsagelse af en eksamensvagt, betragtes det som en afbrydelse af prøven, og du henvises til DBGs ledelse.

Ved skriftlige prøver må du medbringe en eller flere enheder (computere, tablets og lignende), som du skal bruge til at udarbejde og aflevere din besvarelse på. Det er dit eget ansvar at enhederne fungerer under prøverne. Du må ikke låne genstande eller hjælpemidler af andre elever under prøverne.

Du bør grundigt kontrollere, at du afleverer den rigtige besvarelse. Det er dit eget ansvar at aflevere den korrekte besvarelse. Når du har afleveret din besvarelse, skal du forlade eksamenslokalet. Opgavesæt, besvarelser af opgavesæt, computere og lign. som har været anvendt ved udarbejdelsen af besvarelsen, må ikke forlade eksamenslokalet fysisk eller digitalt før prøven er forbi.

I forbindelse med større skriftlige opgaver er prøven begyndt i det øjeblik du får udleveret opgaveformuleringen.

Anvendelse af hjælpemidler

Faglige hjælpemidler, undervisningsmaterialer, egne notater og arbejder (fx skriftlige afleveringer) som du ønsker at have adgang til under prøven, og som kan opbevares lokalt, skal være downloadet til din computer før prøvens start. Mht. tilladte hjælpemidler henvises der til oversigten ”Tilladte hjælpemidler ved prøver, DBG”.

Konsekvenser af sygdom

Hvis du bliver syg, skal du straks ringe til skolen og meddele, at du på grund af sygdom er forhindret i at komme. DBG skal modtage din sygemelding inden prøven går i gang. For at kunne gå til sygeeksamen kræves det, at du afleverer en lægeerklæring til DBGs administration. Afleveres lægeerklæringen ikke, kan du ikke indstilles til sygeeksamen. Du skal selv betale for lægeerklæringen.

Forsinkelse eller udeblivelse

Hvis du bliver forsinket, skal du straks ringe til DBG og fortælle, hvornår du kan være til stede.

Kommer du for sent til en skriftlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven. DBG kan dog tillade, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis DBG finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet. Hvis du får lov til at deltage i prøven, vil du ikke få forlænget din prøvetid.

Kommer du for sent til en mundtlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, men kan, hvis DBG anser det for rimeligt, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt.

Udebliver du fra en prøve, kan du ikke få udleveret et eksamensbevis, da du ikke har fuldført din uddannelse.

Særlige prøvevilkår

Har du grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse behov for ekstra forberedelsestid både i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver, bedes du henvende dig til DGB´s administration senest i forbindelse med offentliggørelse af din eksamensplan.

Snyd ved prøver og opgaveskrivning

Besvarelsen af en skriftlig eller mundtlig prøve skal være din egen og selvstændige besvarelse (med mindre der er tale om en gruppeprøve). En overtrædelse af dette betragtes som snyd og vil stride imod formålet med prøverne.

Snyd er blandt andet: 

  • at skaffe sig eller give andre eksaminander uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave 
  • ikke-tilladt kommunikation under prøven
  • at aflevere andres arbejde helt eller delvist som sit eget (herunder plagiering)
  • at aflevere eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil eller
  • anvendelse af ikke-tilladte hjælpemidler.

Som det fremgår, er det også snyd, når man hjælper andre eksaminander før, under eller efter prøver.

Forsøger du under en prøve af få hjælp eller give andre hjælp til besvarelsen af en opgave, vil du blive bortvist fra den pågældende prøve. Hvis det efter en prøve viser sig, at en afleveret besvarelse ikke er udarbejdet af dig selv, eller at dele af opgaven er afskrift, vil opgaven ikke blive accepteret.

Er du startet i gymnasiet august 2017 eller senere, kan du ved snyd få karakteren -3. DBG kan også vælge at bortvise dig fra prøven. Er du startet før august 2017 er bortvisning den eneste mulighed. Bortvisning betyder, at du skal gå op til prøven i den efterfølgende eksamenstermin.

For en uddybning af reglerne i forbindelse med snyd henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/information-om-snyd-ved-proever/hvad-er-snyd-ved-proeverne

Klageprocedure og klagefrister

En klage skal indgives til DBG senest to uger efter, at du har fået din karakter. Klagen skal være individuel, skriftlig og præcist beskrive de faktiske omstændigheder, der kan begrunde en imødekommelse af klagen. Klagen kan fx vedrøre eksaminationsgrundlaget (herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet eller bedømmelsen.

Sådan forløber en klagesag (se nedenstående illustration):

  1. Du sender din klage til DBG.
  2. DBG afgør, om klagen skal afvises eller fremmes.
  3. Skal klagen fremmes, forelægger DBG straks klagen for bedømmerne (ofte censorer), der hver afgiver en faglig udtalelse.
  4. Herefter forelægger DBG udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme med kommentarer.
  5. DBG træffer en afgørelse. Afgørelsen kan være følgende: 
      • tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver
      • tilbud om ny prøve (omprøve) 
      • at klageren ikke får medhold i klagen.

Du bliver informeret skriftligt om afgørelsen. Hvis du bliver tilbudt ombedømmelse eller omprøve, så er det din beslutning, om du vil tage imod tilbuddet.

Vejledning for EUD og EUX

Uddannelses- og erhvervsvejlederen på EUD Business og EUX Business er Rie Nielsen.

Første gang du møder uddannelses- og erhvervsvejlederen er i forbindelse med optagelse på EUD eller EUX.

Du bliver indkaldt til en samtale før studiestart, hvor vi bl.a. begynder arbejdet med elevplan og ser på dit uddannelsesforløb på skolen.

Du kan altid henvende dig til din uddannelses- og erhvervsvejleder, såfremt du har personlige, faglige eller sociale problemer.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Når du er fyldt 18 år kan du få SU og her kan du få rådgivning af din uddannelses- og erhvervsvejleder.

Nyttige links:

Karrieremuligheder

På EUD Business samarbejder vi med det lokale erhvervsliv. Det giver muligheder for dig:

  • Kontakter til det lokale erhvervsliv
  • Virksomhedsbesøg
  • Skabelse af netværk med mulighed for spændende jobs indenfor erhvervslivet.

Du kan også vælge at læse videre på en akademiuddannelse, efter at du har afsluttet både grundforløb og hovedforløb. Det kan fx være akademiuddannelser indenfor:

  • Ledelse
  • Økonomi og ressourcestyring
  • International handel og markedsføring
  • International transport og logistik
  • Informationsteknologi
  • Innovation, produkt og produktion
  • Kommunikation og formidling

GF+

GF+ på EUD Business er for dig, som er uafklaret i forhold til dit valg af fagretning på erhvervsuddannelserne.

GF+ er også for dig, som har brug for en opdatering af dine generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer, inden du starter på GF2.

Du kan efter GF+ fortsætte på lige den fagretning på GF2, som passer til dig.

Grundforløb plus er bygget op omkring temaer, der alle indeholder elementer fra udvalgte erhvervsfag samt kombinationsfaget. I de tværfaglige og helhedsorienterede forløb i temaerne arbejder du projektorienteret, så du kan se en sammenhæng mellem fag og din fremtid inden for detail, handel eller event.

Erhvervsfag

  • Arbejdspladskultur
  • Praktikpladssøgning
  • Samfund og sundhed
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære

Kombinationsfag

  • Danskfaglige kompetencer
  • Samfundsfaglige kompetencer
  • Sproglige kompetencer
  • Færdigheder i regning
  • Færdigheder I praktikpladsøgning

Læs mere om fagretningen EUD BUSINESS: Detail, Handel og Event her

Læs mere om EUX Business her

I forbindelse med eventuelle ekskursioner, som fx virksomhedsbesøg, overnatninger m.m. skal du påregne en brugerbetaling på ca. 80 kr. pr. person pr. døgn.

Grundforløb 2 (GF2E) – 20 uger

Læs mere om vores nye EUS fem-ugers-tilbud her!

GF2E for unge er henvendt til dig, som lige har afsluttet GF1E og som fortsætter på GF2E.

GF2E for voksne (EUV) er henvendt til dig, som har afsluttet grundskolen for mere end 1 år siden. Inden start vurderer vi, hvilke kompetencer du allerede har. Dette gøres gennem en realkompetencevurdering.

GF2E på EUD Business består af 15 uger med grundfag og valgfag samt 5 uger med uddannelsesspecifikke fag.

Grundfag

  • Afsætning C
  • Virksomhedssøkonomi C
  • Informationsteknologi (IT) C

Derudover tilbyder vi en række valgfag, som er nærmere beskrevet i den lokale undervisningsplan.

Det uddannelsesspecifikke fag retter sig direkte mod, hvad du gerne vil arbejde med inden for detail og handel. På EUD Business kommer du til at arbejde med kompetencemålene i praksisorienterede projektforløb, hvor du bruger fagligheden fra grundfag og valgfag i en virkelighedsnær kontekst.

GF2E afsluttes med et grundforløbsprojekt ud fra arbejdet i det uddannelsesspecifikke fag.

Vi bruger tiden på at gøre dig klar til at komme videre på det hovedforløb, du ønsker!

I forbindelse med eventuelle ekskursioner, som fx virksomhedsbesøg, overnatninger m.m. skal du påregne en brugerbetaling på ca. 80 kr. pr. person pr. døgn.

EUS

Nu kan du blive jobparat på 5 uger!

Eus5 – erhvervsuddannelse for studenter (se flyer her)

Tag et 5–ugers merkantilt grundforløb på EUD Business i Glamsbjerg og bliv klar til en elevplads inden for Detail, Handel eller Event

Start:2. december 2019. Slut: 16. januar 2020(Tilmelding senest fredag den 25. oktober kl. 12.00) 
AdgangskravBestået stx, htx, hf eller teknisk eux-forløb og have mindst 02 i gennemsnit i både dansk og i skriftlig matematik fra folkeskolens 9. eller 10. klasse.
SUHvis du er fyldt 18 år, har du ret til at få SU under din uddannelse. Du kan læse alt om reglerne for SU på SU.dk.
Indhold• Virksomhedsøkonomi C
• Afsætning C
• Uddannelsesspecifikt fag (USF) målrettet branchevalg
EksamenDer afsluttes med eksamen i et af grundfagene og en grundforløbseksamen, der skal bestås.
Bemærk: Eventuddannelsen er en kvoteuddannelse, uddannelsesaftalen skal være indgået inden start på grundforløbet.
Inden start skal du vælge:• Butik/detail
• Handel
• Event
Butik/detailSportsudstyr, elektronik, tøj og mode, bolig, smykker, sko, blomster, dagligvarer m.fl.Salgsassistent hos fx Matas, Magasin, Imerco, Bilka, Rema.
Blomsterdekoratør hos blomsterhandlere
Dekoratør hos fx Magasin, Ikea, H&M
HandelSalgsarbejde, rådgivning, ordrehåndtering, indkøb, priskalkulationHandelsassistent hos fx Davidsen, Bygma, Sanistål, Peugeot
Indkøbsassistent hos fx Stark, Cabinplant,
Logistikassistent hos fx Stark, Bianco, Ib Andreasen, Forsvaret, Lidl danmark
EventPlanlægningsarbejde med forskellige aktører om at skabe og koordinere forskellige eventsEventkoordinator hos fx Egeskov slot, Magasin, Red Barnet, Ceres park & Arena

Læs mere om dine muligheder: www.ug.dkwww.uddannelsesnaevnet.dk, www.vestfyns.nu

For yderligere information omkring uddannelsen kontakt:

U&E – vejleder Rie Nielsen, tlf.:29119266 / rie@vestfyns.dk

For yderligere information omkring optagelse kontakt:

Studiesekretær Pernille Borne, tlf.: 64764244  / pmb@vestfyns.dk

Grundforløb 1 (GF1E) – 20 uger

GF1E på EUD Business åbner dørene til alle indgangene på erhvervsuddannelserne og du kan derfor fortsætte på lige den fagretning på GF2E, som passer til dig.

Hos os starter GF1E med et introducerende forløb på 14 dage, hvor du kommer tæt på den merkantile verden indenfor detail, handel og kontor. Derefter kan du vælge, hvilken fagretning du vil følge, afhængig af om du vil tage uddannelsen som EUD (GF1E) eller som EUX (GF1X). I slutningen af GF1 vælges uddannelsesretning, hvor EUD vælger enten detail eller handel og EUX vælger detail, handel eller kontor.

Læs mere om EUX Business her

Grundforløb 1 er bygget op omkring temaer, der alle indeholder elementer fra erhvervsfag og grundfag. I det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde i temaerne arbejder du med fagene på forskellig måde, så du kan se en sammenhæng mellem fag og din fremtid inden for detail, handel og event.

Erhvervsfag

  •         Erhvervsintroduktion
  •         Arbejdspladskultur
  •         Praktikpladssøgning
  •         Samfund og sundhed
  •         Arbejdsplanlægning og samarbejde
  •         Faglig dokumentation
  •         Faglig kommunikation
  •         Innovation
  •         Metodelære

Grundfag og valgfag

  •         Dansk D/C
  •         Engelsk D/C
  •         Samfundsfag D/C

Læs mere om fagretningen EUD BUSINESS: Detail, Handel og Event her

I forbindelse med eventuelle ekskursioner, som fx virksomhedsbesøg, overnatninger m.m. skal du påregne en brugerbetaling på ca. 80 kr. pr. person pr. døgn.

Optagelse EUD

Læs mere om optagelse på vores nye EUS fem-ugers-tilbud her!

Optagelse på Grundforløb 1 (GF1E))

For at du kan optages på GF1E, skal du have afsluttet grundskolens 9. klasse eller 10. klasse indenfor det seneste år.

Du skal ved folkeskolens afgangsprøve have opnået karakteren 02 som et gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik.

Hvis du ikke har opnået ovenstående karakterer, kan du komme til optagelsesprøve hos os. Kontakt Uddannelses- og Erhvervsvejleder Rie Nielsen for mere information.

Tilmeldingsskema: www.optagelse.dk

Udvidet optag til GF1 EUD

Som led i en forsøgsordning kan du søge om at starte din uddannelse på GF1, selvom det er mere end 14 måneder siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse.

Handelsgymnasiet Vestfyn råder til august 2018 over et begrænset antal pladser, som du kan søge. For at komme i betragtning bliver du vurderet ud fra nedenstående kriterier:

  • Du har færdiggjort din 9. eller 10. klasse i juni 2016
  • Du opfylder adgangskravene om 02 i dansk og matematik, eller består en optagelsesprøve
  • Du har ikke været optaget på GF1 før
  • Du har ingen uddannelsesaftale
  • Du har brug for en faglige kvalificering i forhold til erhvervsuddannelse, samt behov for afklaring af dit uddannelsesvalg
  • Du vil gennem et GF1 forløb forbedre dine personlige forudsætninger for at kunne gennemføre et GF2 forløb.

Du er velkommen til at kontakte studievejleder Rie Nielsen for mere information.

Optagelse på Grundforløb 2 (GF2E)

Hvis du har afsluttet grundskolen for mere end 1 år siden, skal du optages direkte på GF2E.

Du skal ved folkeskolens afgangsprøve have opnået karakteren 02 som et gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik.

Hvis du ikke har opnået ovenstående karakterer, kan du komme til optagelsesprøve hos os. Kontakt Uddannelses- og Erhvervsvejleder Rie Nielsen for mere information.

Tilmeldingsskema: www.optagelse.dk

Generelt om optagelse

Du er altid velkommen til at komme og besøge os og få en snak om uddannelsen.

Når du har tilmeldt dig uddannelsen, vil du blive indkaldt til samtale med Uddannelses- og Erhvervsvejleder Rie Nielsen. Her vil du blandt andet få hjælp til at lave din personlige uddannelsesplan.

Tilmelding til uddannelsen foregår på www.optagelse.dk.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Denne hjemmeside har nogle cookies. Ved at trykke "Accept" accepterer du at disse cookies bliver anvendt. Omtalte cookies giver Wordpress og Onedotcom information om trafikken på hjemmesiden, hvilket hjælper virksomhederne til at effektivisere sig. Der er ikke mere info i disse cookies end du allerede har givet til sociale medier, cloud-tjenester eller dagligvarer butikker på nettet. I dag kan du selv fjerne cookies ved at kigge under "indstillinger" i din browser.